Narsarsuaq – Qooqqup Sermia udsigtspunkt t/r

Vi fik et lift til Hospitalsdalen hvor asfaltvejen slutter, og gik derfra gennem Blomsterdalen og videre ind til den stejle opstigning, der fører op til Narsarsuaq Gletscher. Der er tydelig vandresti på hele dette stykke.

Oppe på plateauet med de 2 søer og udsigten over Narsarsuaq Gletscher fortsætter stien ned mod gletscheren, men for enden af den store sø 255 går også en mindre sti rundt om søen og videre opad mod øst. Vi fulgte denne sti op igennem terrænet. Nogle steder er der varder, nogle steder forsvinder stien næsten, men det gælder bare om at holde retningen mod øst, og komme opad på den nemmeste måde, gennem græs, blomster og mos. I en lavning før den sidste lille højderyg og slugten med sø 475 ligger en lille nødhytte, som man evt. kan overnatte i, eller søge ly i ved dårligt vejr. Hytten er udformet som et lukket shelter med en briks til 3-4 personer.
Fra hytten går man op til varden i passet mod nord, og følger derfra stien der snor sig ned til sø 475, hvor man krydser elven i den sydlige ende. Stien fortsætter på den anden side opad gennem en slugt og ud til udsigtspunktet, hvor man har den fineste udsigt over Qoorrup Sermia’s gletscherfront og hele isfjorden.

Vi brugte ca 4 timer (inkl. pauser) op til udsigtspunktet, og det vil klart være den nemmeste og hurtigste rute også at gå ned denne vej, da der er sti næsten hele vejen, og terrænet er ret jævnt uden alt for meget op og ned.
Vi ville imidlertid gerne prøve at gå gennem Mellemlandet tilbage til Narsarsuaq, så fra sø 475 fulgte vi elven hen til sø 505. Om vinteren/foråret kan man gå på søen, når den er frossen, men om sommeren er det ikke nogen god idé at gå langs søerne, så vi søgte op på ryggen igen, og det havde nok været nemmest, bare at gå tilbage til nødhytten fra udsigtspunktet, og derfra holde højdekurven mod syd.
Landskabet i denne del af Mellemlandet består mest af blødt mos, lav og ankelhøjt birkekrat, så det er ret tungt at gå i, og der er mange små toppe, kløfter og søer, man skal rundt om eller henover.

Da vi nærmede os Narsarsuaq, søgte vi ud mod skråningen med vandfaldene bag vandrehjemmet. Vi fulgte den første elv, der starter med en sø, og har et par flotte vandfald undervejs også. Det er stejlt, men det er muligt at følge elven ned. Først på dens højre side, så krydsede vi over til dens venstre side, hvor man kan glide i løst sand og grus, og det sidste korte stykke er så gennem tæt skov, inden man er ude i den lille grønne dal i Aboretet bag vandsøen og vandrehjemmet.

Vi anbefaler ikke, at man tager turen ned gennem Mellemlandet, som vi har gjort, hvis det er første gang, at man vandrer i området bag vandrehjemmet i Narsarsuaq, da det er meget svært at finde ét af de få steder, man kan komme ned over skråningen, når man kommer oppefra, og ikke har gået der før.