Motzfeldt sø - 3-dags tur

En vandretur med 2 overnatninger til de højeste toppe i fjeldområdet mellem gletscheren Qooqqup Sermia og dens østlige gletscherarm, der kælver ud i Motzfeldt sø. Turen følger en elv op gennem et ørkenagtigt landskab. Det højtliggende fjeldområde længst mod nord er forholdsvis let vandreterræn med nogle vilde og fantastiske udsigter.

Turens start- og slutpunkt kræver bådtransport, som kan arrangeres i Narsarsuaq. Bemærk: Vi anbefaler at starte/slutte på elvens vestlige side, da man så undgår at skulle krydse den.

Dag 1.
De først ca. 6 km langs elven er forholdsvis let gået, opad men på svagt antydet fårestier (lavet af vilde får, der tilsyneladende trives/overlever i området). Herefter deler elven sig i to. Den ene svinger 90 grader mod øst, den anden fortsætter i nordlig retning. Vi fulgte denne lidt oppe på den vestlige skråning, som består af løst grus, og er lidt tungt at gå i, men det er et ret fascinerende ørkenagtigt landskab af hvidt grus, afbrudt af sorte klippebånd og grænsende op til røde fjeldtoppe. Og indimellem alt dette dukker af og til en lille sø op, der ikke findes på kortet, men ligger som en lille oase og giver liv til lidt mos, græs og blomster. Vi slog lejr i lidt grus ved en lille bæk i ca. 850 meters højde.
Længde: ca 11 km. Op/ned: 892/58 m.

Dag 2.
Vi valgte den vej videre, der så lettest ud i terrænet. Gruset er nu blevet erstattet af flade røde sten, der ligger mere fast, og man kan vælge en rute, der ikke stiger særlig stejlt, så det er ret behageligt at gå i. Det er svært at bruge kortet til at orientere sig efter, og det vil være nærmest umuligt at vandre her i tåge uden sigtbarhed. Fra det første panorama punkt er der en helt fantastisk udsigt mod nord – indlandsisen med alle dens nunatakker og mod syd – ud af Tunulliarfik fjorden med alle de markante toppe: Illerfissalik, Killavaat (Redekammen), Narsaq fjeldene og mod vest Natinnguaq. Herfra så vi også ned på en af de få søer, der er med på kortet (den lille cirkelrunde sø). Vi gik ned og rundt om søen (vest om), og fortsatte op igennem en lille dal, der førte op mod en flad top. Herfra var der fantastisk udsigt ud over Motzfeldt sø, og begge dens gletschere.

Retur valgte vi fra søen det fladeste pas tilbage, lidt mere mod vest, end vi var kommet op. Her kom vi forbi endnu en lille sø, der ikke findes på kortet, og videre hen til en, på kortet, lille smal sø hvorfra en elv leder ned til vores lejrplads. På kortet ser terrænet fint ud at gå i, men det er noget mere stenet med stejle partier, end den vej vi gik op. Til gengæld kan man søge ud mod vest (efter at have passeret den sidste sø), og uden at gå ret meget op få en rigtig flot udsigt ned over Qooqqup Sermia, lige hvor den kælver ud i fjorden. De første par kilometer foran gletscheren består af tætpakket is, afbrudt af et lille stykke med åbent vand, hvor man oppe fra kan se, at det strømmer ud med smeltevand fra gletscheren.

Fra vores lejrplads fortsatte vi nu tilbage gennem dalen, men holdt en lidt højere rute, som faktisk er bedre at gå i, end på skråningen ned mod elven. Vi passerede forbi de små søer, som er lette at få øje på oppe fra, og endte med at slå lejr ved den sidste nede i 320 meters højde.
Længde: ca 15 km. Op/ned: 753/1.299 m.

Dag 3
Sidste stykke ud af dalen fra camp 2 er let gået, samme vej som op.
Længde: 6 km. Op/ned: 36/327 m.