Ilimmaasaq og Kuannersuit (Kvanefjeld)

Vi gik turen med telt og over 3 dage (korte dage). Kort: Vandrekort Sydgrønland. Narsaq 1:100.000

1. Dag fra Narsaq til passet mellem Ilimmaasaq og Kuannersuit, hvor vi slog telt op.
Ca. 11 km. og 660 højdemeter.
2. Dag gik vi fra lejren op til toppen af Ilimmaasaq (1.390 m.) og ned til lejren igen.
Ca. 6 km og 790 højdemeter op og ned.
3. Dag gik vi fra campen og op på Kvanefjeldsplateauet, derfra hen og ned til den gamle mineindgang, og af grusvejen retur til Narsaq.
Ca. 13 km. Op/ned: 200 m/800 m.
Man vil også kunne gøre turen på 2 dage, men vi havde en del tåge om formiddagen, som vi ventede på skulle lette.

Dag 1.
Grusvejen fra Narsaq og ind til foden af Kuannersuit (Kvanefjeld) er 8 km. og stiger ca. 300 højdemeter. Den er langt fra det mest spændende stykke at vandre på, og på vej retur, er det nemmere at overskue og følge småstier uden om vejen, end når man går opad. Ved foden af Kvanefjeldet, og sidevejen op til den gamle mineindgang, fortsætter vejen yderligere 2-3 km. Lidt før vejen ender, søgte vi til venstre op i en stor bred dal, der udgør et pas mellem Ilimmaasaq og Kuannersuit. Lidt efter søen fandt vi et fint sted at campere, med rindende vand, og ikke så langt op til toppen af passet med flot udsigt over Sermilik fjorden, dens isbjerge og indlandsisen.

Dag 2.
Vi startede opstigningen mod toppen lige bag vores lejr. Første del er på græs og små snefelter. Længere oppe holdt vi os ude på venstre side af ryggen op til Ilimmaasaq, da der var kraftig tåge i dalen, og faktisk lå toppen også gemt i tæt tåge, indtil vi var oppe i ca. 1000 meter. Der er ingen form for sti til toppen, men i klart vejr, er det nemt nok at se, hvordan man kan komme op. Vores rute på venstre side af ryggen går over små stenblokke, der ligger ret løst, og man skal passe lidt på, når det bliver stejlt. Det er også muligt at gå op på Ilimmaasaq, ved at følge ryggen op længere til højre, men vi valgte samme vej ned, da vi egentlig syntes det var ok, og nedad var lidt nemmere på snefelterne.
Udsigten fra toppen er selvfølgelig rigtig flot hele vejen rundt. Også selv om der var skyer og tåge i dalen.

Dag 3.
Fra vores lejr gik vi ud mod Sermilikfjorden og holdt os ret højt oppe på skråningen af Kuannersuits nordlige top. Når man er kommet lidt rundt af dens vestlige side, giver det sig selv, hvor man kan komme op på plateauet, og fortsætte ind over det. Her er det let vandring, med mange små søer undervejs. De største er det muligt at orientere efter, og den rød-prikkede rute på vandrekortet viser fint hvor man ca. skal komme ud over Narsaq-dalen og ramme det øverste af grusvejen, der fører helt op til den gamle mineindgang. Det er også her på det sidste stejle stykke ned til mineindgangen, at lokale leder efter den sjældne smykkesten Tugtupit, og man kan se rester fra små sprængninger og arbejde med hammer og mejsel i fjeldet.
Vejen retur til Narsaq på grusvej og sti er lidt sjovere nedad end opad, og udsigten over isfjelde i bugten ved Dyrnæs er altid flot.