Cime du Diable. Rundtur fra Gordolasque

Flot rundtur fra Gordolasque gennem to forskellige dale (Vallon d’Empounrame og Vallon des Verrairiers), forbi flere af søerne omkring Refuge des Merveilles og op på toppen Cime du Diable (2.685 m.) Der er sti hele vejen rundt, men man skal være lidt opmærksom på at finde stien på tværs i skoven mellem de to dale ovenfor Gordolasque (se waypoint).

Vi gik fra den sidste parkering i dalen Gordolasque over broen og fulgte skiltet der peger mod Vallée des Merveilles. Efter få hundrede meter begynder stien at zig-zagge op igennem skoven, og man kommer helt tæt på de store vandrør, der kommer ned fra de inddæmmede søer længere oppe. Stien krydser under røret ved en betonmur, når man er næsten ude af skoven, og herefter bliver dalen Vallon d’Empounrame smukkere at vandre i, efterhånden som man kommer op til passet; Pas de l’Arpette. Fra passet går det svagt nedad mod Refuge des Merveilles og søerne Le Lac Long Supérieur og Lac Fourca. Vi gik rundt om Lac Fourca og derefter svagt opad igen, forbi Lac de la Muta og op til Lacs du Diable. Området er meget idyllisk med græs og spredte lærketræer.

Fra Lacs du Diable blev terrænet mere stenet op til passet; Pas du Trem. Herfra er der fin sti videre op til toppen Cime du Diable (+ 200 højdemeter fra passet). Og det er som altid de ekstra højdemeter værd at komme op på toppen!

Fra Pas du Trem fulgte vi varder og sti ned igennem dalen Vallon des Verrairiers, som er helt anderledes end dalen vi gik op i (Vallon d’Empounrame), men meget flot. Den virker mere uberørt; med sten, klipper, masser af gemser og naturligvis spredte lærketræer. På vej ned i skoven, var vi spændt på, om vi kunne finde stien til højre, der går på tværs af skråningen, over til stien vi kom op på ved de store vandrør. Den viste sig med en lille varde (se billede) på højre hånd, lige før et åbent stykke i skoven. Når man først er på stien, er den ret tydelig, og meget let at følge, og man sparer nogle højdemeter og kilometer ved at tage den. Når man nærmer sig det store vandrør, er der lavet flere genveje, der går gennem lidt høj vegetation og under røret tæt ved den markerede sti på den anden side, og vi tog også en af disse.

Hvis man går turen den anden vej rundt (mod uret), kan det måske være lidt sværere at krydse røret et af disse steder, og finde stien på den anden side. Man kan ellers også komme ind på stien oppe ved den lille betonvæg, hvor vi krydsede røret på vej op, men i så fald må man næsten 200 ekstra højdemeter op og ned.